BOMIs køkken er udstyret med de maskiner, der skal til for at køre et effektivt storkøkken. Køkkenets hæve/sænke arbejdsborde er fremstillet i rustfri stål for at have den nødvendige gode hygiejne og der er aflukket opbevaringsplads til kolonialvarer og køle og fryserum til opbevaring af letfordærvelige varer.

Kantinen bliver serviceret af køkkenet med morgenbrød om formiddagen og forskellige retter til middag bl.a. varm ret, sandwich og smørrebrød Kantinen kan foruden at sælge mad til ansatte og borgere, også sælge mad til eksterne kunder. Så skal I have et møde, kan forplejningen bestilles hos BOMI. Information om indhold af allergene ingredienser i vores retter kan fås ved henvendelse til kantinens personale. Kantinen/køkkenet råder over lyse mødelokaler med plads til max. 50 personer. Mødelokalerne er udstyret med borde, stole, projektorer, tavler og internet og kan lejes med fuld forplejning. Vi har også mulighed for at hjælpe med pakkeopgaver inden for fødevareindustrien.