I 2012 kunne BOMI fejre 50 års jubilæum, hvilket bl.a. blev markeret med et Åbent Hus arrangement, hvor der var mulighed for at se alle de forskellige produktionsopgaver vi udfører, dels vores egenproduktion, dels opgaver for vore samarbejdspartnere.
I forbindelse med arrangementet var der udskrevet en konkurrence, hvor man kunne komme med forslag til et nyt navn til institutionen – og resultatet blev, at BOMI fortsat hedder BOMI.
Vinderen blev udtrukket af Arbejdsmarkedsudvalget i Skive kommune, og gevinsten var en MOBII ladcykel.