På BOMI i Horsens producerede man bagagebærere til cykler. En ny "svensk model" skulle i produktion, og i Horsens havde man ikke kapacitet til mere. Det blev grundlaget for starten i Skive, som fik produktionsrettighederne kvit og frit. Bagagebærerne produceres stadig. For at produktionen ikke skulle blive for ensidig, fik man også andre opgaver ind. En af dem var underleverancer til maskinfabrikken "Vestjyden" i Lemvig, som producerede mejetærskere. I løbet af 1964 blev der etableret en lærlingeafdeling for værktøjsmagere. BOMI havde fået en aftale med firmaet Porsa om fremstilling af stålreoler. Der skulle bruges meget nyt værktøj, fordi det var en ny produktion, men også fordi der var meget udviklingsarbejde med reolerne. BOMI producerer fortsat reoler for Porsa. Værktøjsproduktionen blev så omfattende, at BOMI var i stand til at sælge "ud af huset". BOMI blev således den første fabrik i Skive-området, der var i stand til at fremstille snitte- og stanseværktøj. De første år var der kun mænd på BOMI. Det var ikke blevet almindeligt med kvinder i produktionsvirksomheder. Der kom dog midt i 1960'erne et pres fra arbejdsformidlingen om at tilknytte kvinder, der var erhvervshæmmede - fysisk, psykisk eller socialt. Man startede derfor lettere montagearbejde, og kvinderne kom nu ind i produktionen på lige fod med mændene, men kun i optræningen. Den beskyttede beskæftigelse var fortsat forbeholdt mændene. Dette har dog senere ændret sig. Lokalemæssigt holdt man optræning og beskyttet beskæftigelse adskilt. Der var forskel på aflønningen. De medarbejdere, der var i beskyttet beskæftigelse, blev aflønnet efter indsats og havde desuden en pension. På grund af denne forskel måtte man ikke blande de to grupper i produktionen.